| Slankepiller
Slankepiller er et hyppigt brugt produkt hvis man ønsker at
tabe sig. Har man ikke mod på at begynde at spise slankepiller
kan man i stedet for begynde på en slankekur. Man skal passe
på når man spiser slankepiller. Mange spiseforstyrrelser
starter gerne med en slankekur og en omgang slankepiller.
Slankepiller fås i mange varianter. Nogle få virker men
de fleste drejer sig mere om at få penge i producentens lomme.
Ved at spise pulver i en pille og drikke masser af vand kan du jo
ikke undgå at tabe dig. Det er sikkert ikke sundt, men du taber
dig hurtigt da du jo undgår flere måltider hvor du måske
har været vant til at spise burgere og drikke sodavand. En af
grundene til, at mange hurtigt tager på igen efter et større
vægttab er, at man vender tilbage til de gamle dårlige
vaner fra før man gik på kur.
Det spiller ikke så stor rolle, hvordan man taber sig.
Det gælder først og fremmest om at røre sig mere
i hverdagen og lægge kostvanerne om så vægttabet
bevares på længere sigt. De fleste personer med overvægtsproblemer
spiser en kost med et alt for højt fedtindhold og har nogle
uhensigtsmæssige måltidsvaner. Det er dog ikke alle overvægtige,
der spiser federe end gennemsnitsdanskeren, men deres kost er for
fed til deres arveanlæg, der er tilbøjelig til at gøre
dem fede, når kostens fedtindhold bliver for højt. For
mange sukkerrige sodavand og for lidt motion kan også være
årsagen. Man løber jo ikke så langt når man
har overvægtsproblemer.
Hvis du motionerer tager du flere kilo på i vægt
Hvis man er utrænet og begynder at motionere meget, er det
normalt at blodvolumen øges med mellem 6 og 12 %. Som tommelfingerregel
kan man anslå sin blodmængde ved at gange sin kropsvægt
med 0,8. Denne tommelfingerregel vil dog overvurdere blodmængden
noget hvis en stor del af kropsmassen er fedt. Ikke desto mindre kan
man altså regne ud at hos store personer kan øgningen
i blodmængde stige med i nærheden af et kg.
Kroppens sukkerdepoter "glykogendepoterne" findes primært
i musklerne samt i leveren og stiger når man motionerer og kan
også give vægtforøgelse på omkring et kilo.
Begge forekommer indenfor de første to uger når man begynder
at motionere, men forsvinder ligeså hurtigt igen hvis man holder
op med at motionere.
Vægtforøgningen kendetegner at kroppen har fået
større ydeevne og udholdenhed. Dette er absolut positivt, men
dækker over det reelle fedttab.
Hvilestofskiftet
Hvilestofskiftet er en underlig fætter som tilpasser sig efter
omstændighederne. Et højt energiforbrug medfører
et konstant højere hvilestofskifte. Et lavt energiforbrug over
lang tid medfører at stofskiftet bliver alt for lavt. Det kan
være medvirkende til den frygtede og meget omtalte Yo-yo-effekt
.
Du er fed og er dyr for samfundet...
Oven i alt det her motionshalløj var der en der idag sagde:
Du er fed og er dyr for samfundet. Den var lidt hård at sluge
og jeg begyndte derfor at kigge nettet igennem for at se om han havde
ret.
Det skal her siges, at ham der kom med denne provokerende udtalelse,
er en tynd og kedelig fyr som altid går og brokker sig over
andre mennesker. Han bruger en masse tid foran fjernsynet for at kunne
bruge mere ævl når han skal rakke ned på andre.
Han er arbejdsløs og meget dovent anlagt.
Nå tilbage til nettet. Jeg faldt over flere resultater hvor
inaktivitet og fedme indgår. Her er det jeg fandt...
Justeret dødsrate pr. 10.000 personer i forhold til
selvrapporteret aktivitetsniveau i fritiden. Selvrapportering
er en dårlig metode til at vurdere folks aktivitetsniveau med
men det til trods fremstår inaktive stadig med den højeste
risiko uanset vægt. (Rosengren and Wilhelmsen Ann Epidemiol
7: 69-75, 1997)
Forekomst af type 2 diabetes. Både overvægt
og dårlig form har stor betydning for risikoen for udvikling
af sukkersyge. (Wei et al. Ann. Intern. Med. 130: 89-96, 1999)
Justeret dødsrate pr. 10.000 personer i forhold til
aktivitetsniveau i fritiden (kcal/uge). Alle dødsårsager.
Hvis man bevæger sig meget lidt i fritiden er det farligere
at være tynd. (Paffenbager et al New Engl J Med 314: 605-613,
1986)
Justeret dødsrate pr. 10.000 personer i forhold til
udelukkende hjerte-karsygdomme. Risikoen for hjertekarsygdomme
øges hvis man er overvægtig. Det er dog stadig farligere
at være i dårlig form. (Farrell et al Med Sci Sports Exerc
30: 899-905, 1998)
Konklusion
I alle undersøgelserne er det værre at at være
slank og inaktiv, end det er at være overvægtig og aktiv!
Udfra et sundhedsmæssigt synspunkt er det derfor ikke vigtigst
at motionere for at tabe sig, men derimod at motionere for motionens
egen skyld.
Da jeg havde fundet ovenstående på nettet, sendte jeg
den tynde, dovne mand en mail. Vi taler ikke om overvægt mere,
men han er begyndt at gå til købmanden i stedet
for at køre i bilen... :-)
Motion er for hårdt. Ja men så del den dog op
Husk at hvis du går en tur på 45 minutter i langsomt
tempo taber du dig, men hvis du går i raskt tempo 3 gange 15
minutter, taber du dig endnu mere. Brug evt 15 minutter på at
klippe græs i et raskt tempo og måske kan du cykle en
tur på 15 minutter eller klip hækken på 15 minutter.
Er det helt galt kan du måske låne naboens hund. Find
på noget for motionens skyld og tab dig samtidig....
6 Gode råd
- Pak en madpakke. Spis den i parken, i skoven, ved havet eller
på en bænk, et hyggeligt og rart sted du kender.
- Brug altid trapperne i stedet for elevatoren.
- Tænk på, at hvert eneste trin hjælper dig.
- Hop af bussen ét stoppested før du plejer, og gå
det sidste stykke. Så får du også set noget mere.
- Brug reklamepauserne eller pauserne mellem udsendelserne i tv
til at komme op af stolen.
- Gå uden for og få lidt frisk luft i stedet for at
blive hængende.
Forrige side
|